
Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.
Går du med tanker om at få et webbureau til at bygge en hjemmeside for dig eller dit firma, kan det være en god idé at have helt styr på, hvem der har rettighederne til den givne hjemmeside, hvis det kommer så langt.
Gennemlæs altid kontrakten
Når du skal lave en aftale med et større webbureau, vil der som regel altid være lavet papir på aftalen i form af en kontrakt. Og det er gerne her, at alt det juridiske omkring fx rettigheder vil stå.
Derfor er det også en rigtig god ide at bruge god tid på at læse din kontrakt igennem, inden du skriver den under, så du ikke ender med at få dig en ubehagelig overraskelse på et senere tidspunkt. Hvis du ikke selv er god til at læse kontrakter, bør du få den kigget igennem af en professionel.
Udvalgte webløsninger kan være forbeholdt webbureauet
Nogle webbureauer har det med at bruge deres egne systemer eller løsninger til at bygge hjemmesider med. Disse webløsninger kan være forbeholdt webbureauet, og ophører samarbejdet med bureauet på et tidspunkt, kan det være, at din hjemmeside skal flyttes over til et nyt system, hvis du ikke må fortsætte med at bruge webbureauets eget system.
Har et bureau fx kodet deres eget CMS, kan det være, at du ved et evt. ophør af aftalen er nødt til at flytte alt tekst og alle billeder over på et nyt CMS som fx WordPress eller Drupal.
Hvem ejer domænet?
Sidst, men ikke mindst, er det også utroligt vigtigt at have styr på, hvem der ejer domænet, der bruges til hjemmesiden. Hvis der i forbindelse med udviklingen af hjemmesiden skal købes eller registreres et helt nyt domæne, som du ikke i forvejen har ejerskab over, er det vigtigt, at du sørger for at få rettighederne til det domæne, så det ikke lander i webbureauets varetægt.
Hvis du ikke sikrer dig dit domæne, kan det være, at du eller dit firma skal finde et helt nyt domæne ved aftalens ophør, og det kan få store konsekvenser for fx dine kunder eller dine placeringer i søgemaskinerne.
Om forfatteren:Alex L
Flere indlæg fraAlex L